Frue Plads Marked

Indlæser kort...

Date/Time
Date(s) - 08/08/2024 - 10/08/2024
00:00

Location
Frue Plads

Category(ies)


Mød over 100 professionelle kunsthåndværkere og designere den 8, 9. og 10. august 2024, når
Danske Kunsthåndværkere og Designere indtaget den smukke Frue Plads i hjertet af København.
Frue Plads Marked er en institution i byen, der byder på det nyeste danske kunsthåndværk og design inden for tekstil, keramik, grafik, glas, smykkedesign, skind og træ. Med sine over 100 udstillere er Frue Plads Marked da også det største udendørs marked for kunsthåndværk i Skandinavien.

Begivenheden fungerer på én gang som scene og formidlingsplatform for samtidens kunsthåndværk og design. Men det helt særlige ved markedet er, at du kan gå fra bod til bod og på ganske få kvadratmeter få overblik over nogle af de dygtigste udøvere i Danmark lige nu. Her møder du personen bag produktet og får hele historien om værkerne. Her er chancen for at høre, hvordan tingene bliver til rundt omkring på værkstederne, og ikke mindst hvorfor det er nødvendigt at bevare både de gamle stolte håndværksdiscipliner og give plads til alle de spændende nye teknikker og udtryk.

Kun medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere kan have en stand på markedet.

Åbningstale torsdag den 8. august kl. 12 v./designredaktør på dagbladet Politiken, Lars Hedebo Olsen.
På åbningsdagen kl. 16: Uddeling af markedsprisen Håndfuglen 2024 til Årets Udstiller.
juryen 2024 for Håndfuglen:
Pernille Stockmarr, seniorkurator på Dansk Arkitektur Center og tidl. museumsinspektør på Designmuseum Danmark
Mette Holm, japanolog og oversætter
Alberte Svendsen, møbelsnedker

Frue Plads Markeds åbningstider
Torsdag den 8. august kl. 12-18
Fredag den 9. august kl. 10-18
Lørdag den 10. august kl. 10-18

Gratis adgang
Nærmeste Metro og S-tog: Nørreport

Kopier nedenstående link og læs nærmere:

Frue Plads Marked